Et projekt af

Gabriele Della Pepa + Andrea Elena Febres Medina + Caterina Ghio + Francesca Granzotto + Paola Rondi + Elena Stefani
@Density Design, Final Synthesis Design Studio, Januar 2020

UDGANGSPUNKTET

Hvordan spredes visuel des- og misinformation?

Her i det 21. århundrede har vi adgang til en enorm mængde af billedredigeringssoftware. Tid, omkostninger og kompetencer begrænser os derfor ikke længere og alle kan i dag lære at lave overbevisende billeder.
Derudover er der i dag også en tæt sammenhæng mellem det visuelle (f.eks. billeder) og så information. For at fange læsernes opmærksomhed indeholde de fleste artikler og indlæg i dag billeder, uanset om de deles på nyhedssites eller sociale medier.
Det giver gode betingelser for at visuel mis- og desinformation kan spredes på tværs af nyhedssites og sociale medier. I dag er det ikke usædvanligt at finde indhold, der er blevet manipuleret til at vildlede os; spille på vores overbevisninger, påvirke vores beslutninger og handlinger. Et oplagt eksempel, der skabte stor ravage, var ”sharpiegate”- Trumps kontroversielle udmeldinger om, hvor orkanen Dorian ville ramme den amerikanske kyst.

Selv efter at have modtaget kritik for sine urigtige advarsler, om at orkanen Dorian kunne ramme delstaten Alabama – en udmelding, som hurtigt kunne afkræftes af regeringens egne meteorologer – fastholdt Donald Trump sin påstand ved at anvende et kort fra National Hurricane Center over den amerikanske kyst, hvor orkanens bane var blevet forlænget ind over Alabama ved hjælp af en sort tusch. Den form for forfalskning af kort, der har en officiel afsender som National Weather Service og National Hurricane Center, er ulovlig.

President Donald Trump, White House in Washington, Sept. 4, 2019. @Jonathan Ernst/Reuters.

Du kan læse hele historien her.

Manipulerede billeder kan forvride eller påvirke folks holdninger eller hukommelse. Selvom der efterfølgende udgives rettelser, der eksponerer de manipulerede billeder, så deles de oprindelige billeder ofte langt bredere end den rettede version. Derfor vil nogen af os slet ikke opdage den korrigerede version og derfor heller ikke få opdateret vores viden.

Nuancer i intentioner

Der kan være forskellige intentioner bag billedmanipulation, men de er alle sammen destruktive. Mange mennesker tror, at det hovedsageligt er Photoshoppede billeder, der udgør problemet, men der er også andre, mere subtile, metoder til manipulation med billeder.

Misinformation opstår, når vi deler ”fake” - forkerte eller usande -informationer uden at vide det. Desinformation er ”fake” - forkerte eller usande – informationer, der skabes og deles med intentionen om at gøre skade. Udtrykket "fake" (som f.eks. i ”fake news”) afspejler ikke helt omfanget af problemet. For at forstå det, er vi i relation til billeder nødt til at se på tre forskellige typer af mis- og desinformation:

Forkert billedtekst — Billederne er rigtige nok, men billedteksten forfalsker sammenhæng, oprindelse eller betydning.

Manipulerede billeder — De primære elementer i billedet er sande, men der er tilføjet eller slettet detaljer for at ændre billedets betydning.

Beskårne billeder — Billeder, der er beskåret for at ændre deres oprindelige betydning og sande kontekst.

HOVEDTEMAER

Hvordan opfatter vi online visuel information?

Den troværdighed, vi tillægger indhold, vi møder online, afhænger langt henad vejen af vores individuelle opfattelse. For at spare tid og kræfter vurderer vi ofte kvaliteten af information ud fra sociale ledetråde. Elementer som omdømme, forventninger, hvem der delte et givent indlæg og antallet af likes, det har fået, påvirker alt sammen den måde, vi vurderer informationen på.

Hvem udgiver en given information, og hvorhenne udgives den, er også vigtige faktorer, der påvirker vores opfattelse af troværdig information. Mange har opfattelsen af, at hvis den organisation, der udgiver indholdet, er troværdig, så er alt det indhold, de producerer det nok også. Derudover har vi en tendens til at tro på information, hvis andre gør – jo mere troværdige, dem der deler information med os, er i vores øjne, desto større er muligheden for, at vi også finder informationen troværdig.

FOMO (Fear Of Missing Out) og den såkaldte Bandwagon-effekt drives af en bekymring for at gå glip af noget i en social sammenhæng. Det kan få os til tænke: "Hvis andre mennesker kan lide det her, så kan jeg nok også". Hvilket så kan føre videre til, at vi deler oplysninger uden at være helt opmærksomme på, hvad de egentlig handler om, eller om den oprindelige afsender egentligt er til at stole på.

Et aspekt af digital dannelse der, at vi via kendskab til mange forskellige online platforme, bliver bedre til at identificere centrale elementer i den onlineinformation, vi bruger. Hvem udgiver informationen og hvem deler den efterfølgende med os er spørgsmål, som er afgørende for, om vi vurderer en information, er troværdig. At få kendskab til og viden om, hvordan digitale fotos og videoer kan redigeres, er et andet aspekt af vores digitale dannelse.

Vores holdninger til et emne spiller også ind på vores måde at vurdere information på. Vi er mere tilbøjelige til at tro, at informationer er sande, hvis de bekræfter det, vi allerede tror. Det gør sig særligt gældende i forbindelse med politik eller nyheder.

HVAD ER FORMÅLET?

Hvordan mindskes udbredelsen af manipulerede billeder?

TFormålet med quizzen Dobbelttjek er at vise, hvor svært det kan være at gennemskue, om et billede er pålideligt eller ej. Undervejs står det klart, hvorfor et billede skal vurderes både i forhold til sit indhold og den kontekst, det indgår i. Hvis vi ikke er opmærksomme på begge disse forhold, når vi er online, kan vi, uden at ville det, være med til at sprede des- og misinformation.

Vi spiller alle en rolle i udbredelsen af visuel information. Når vi ukritisk accepterer den information, vi præsenteres for, og deler den via indlæg, billeder eller en video, uden først at have sat spørgsmålstegn ved troværdigheden, så risikerer vi at formidle indhold, der er usandt eller vildledende.

Vi har hver især ansvar for at kontrollere, hvad det er vi ser og deler online. Quizzen Dobbelttjek er med til at gøre opmærksom på, at den bedste måde at komme des- og misinformation til livs på, er via en øget digital dannelse for os alle.

At lave en quiz er er en nem måde at gamificere emnet på. Ved hjælp af enkle spilteknikker gøres et komplekst emne mere tilgængeligt og giver samtidigt deltagerne mulighed for at teste deres færdigheder.

STARTPAKKEN

Nyttige værktøjer til håndtering af billedmanipulation

Data

Omfanget af online visuel des- og misinformation har udviklet sig i takt med sociale medier. I dag er sociale medier ofte den eneste kilde til nyheder for mange unge og voksne, hvilket bidrager til at sprede des- og misinformation.
I den første del af vores undersøgelsesfase udforskede vi, hvilke platforme, der er de mest benyttede forskellige steder i verden. Hvis du gerne vil vide mere om hvilke platform, der er de mest indflydelsesrige rundt om i verden, så kan du besøge vores site:

Sociale netværk inddelt efter kulturelle regioner

Visuel information om politik eller andre aktuelle emner er mere tilbøjelige til at aktivere vores bekræftelsesbias, altså det forhold, at vi er mere villige til at tro på information, som underbygger vores synspunkter.
Når det kommer til store begivenheder med global gennemslagskraft i medierne og som mange mennesker derfor kender til, så bliver visuel desinformation mere udbredt og forskelligartet i sit udtryk. For at få en bedre forståelse af dette kan du tjekke vores projekt Previews:

Se det med egne øjne
Hvilke og hvor mange gange er uægte eller manipulerede billeder blevet eksponeret på Google i forbindelse med aktuelle begivenheder?

FAQ og tips

— Hvad er det nemmeste værktøj til at verificere den oprindelige kilde til et billede?
Med værktøjet Reverse Image Search kan du via en billedsøgning finde relaterede eller lignende billeder samt de websteder, hvor de kan ses. Du kan lede efter den originale kilde ved at åbne de forskellige links.

— Er der et sted, hvor jeg kan finde andre eksempler på visuel des- og misinformation?
Ja, det mest brugte website til det er Snopes.com, som er et uafhængigt site til at tjekke udgivelser og fakta.

— Hvor kan jeg finde ud af mere om de forskellige typer visuel des- og misinformation?
Hvis du vil lære mere om emnet, kan du læse artiklen "Fake news. It’s complicated." af Claire Wardle, som er en oversigt af forskellige typer falsk indhold og hvordan det spredes. På dansk findes “Fake News” af Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard, som er en bog, der også gennemgår de forskellige typer af falsk online-indhold.

— Har der været undersøgelser om menneskers evne til at genkende visuel des- og misinformation?
Ja, f.eks. artiklen
"Fake images: The effects of source, intermediary, and digital media literacy on contextual assessment of image credibility online" af Cuihua Shen, Mona Kasra, Wenjing Pan Grace A. Bassett, Yining Malloch og James F O'Brien.

— Hvor kan jeg finde kilderne til de billeder, der er brugt i dette projekt?
Download datasættet her for at få en liste over de artikler, som vi har taget billeder fra.